Bag om IMPAQ
BraveMind
Det teoretiske fundament – fra interpersonelle behov til modig og fleksibel ledelsesadfærd
1. Vores interpersonelle behov – FIRO-teorien
Hvorfor handler vi ikke altid, som vi godt ved, vi burde?
Hvorfor kan en leder, der normalt er lyttende og involverende, pludselig blive kontrollerende? Hvorfor undgår vi nogle gange den nødvendige samtale, selvom vi ved, at den bør tages? Og hvorfor kan vores største styrker i bestemte situationer blive til vores største begrænsninger?
Disse spørgsmål er centrale for IMPAQ BraveMind.
IMPAQ BraveMind er udviklet med afsæt i erhvervspsykologisk teori, forskning i ledelsesadfærd og mange års praktisk arbejde med ledere, ledergrupper og konsulenter.
Testens teoretiske fundament trækker særligt på tre perspektiver: William Schutz' FIRO-teori om interpersonelle behov, Robert Kaplan og Robert Kaisers forskning i alsidig ledelsesadfærd samt vores eget arbejde med frygt, mod og praktisk dømmekraft.
Tilsammen danner de grundlag for en forståelsesmodel, hvor vi ikke blot interesserer os for, hvordan mennesker handler, men også hvad der driver deres handlinger – særligt når noget vigtigt opleves at være på spil.
1. Vores interpersonelle behov – FIRO-teorien
Et væsentligt teoretisk udgangspunkt for IMPAQ BraveMind er FIRO-teorien (Fundamental Interpersonal Relations Orientation), oprindeligt udviklet af den amerikanske psykolog William Schutz i 1958.
Schutz beskrev, hvordan vores relationer og samspil med andre mennesker påvirkes af grundlæggende interpersonelle behov.
I den videre udvikling af teorien arbejdes der med tre centrale dimensioner:
Inklusion:
Behovet for at høre til, blive set og opleve sig betydningsfuld.
Kontrol:
Behovet for indflydelse, selvbestemmelse og oplevelsen af kompetence.
Åbenhed:
Behovet for nærhed, tillid og at kunne være åben i relationen til andre.
Disse behov er ikke udtryk for svagheder. De er grundlæggende menneskelige vilkår, som i forskellig grad påvirker vores adfærd.
FIRO-teorien skelner desuden mellem vores synlige adfærd, de bagvedliggende følelser og vores selvopfattelse. Dermed bliver det muligt at forstå, hvorfor den samme situation kan opleves meget forskelligt af forskellige mennesker.
Når vores interpersonelle behov opleves tilstrækkeligt imødekommet, har vi bedre forudsætninger for at handle fleksibelt og situationsbestemt.
Når vi derimod oplever et vigtigt behov som truet, kan det aktivere ubehag, usikkerhed eller frygt. Vi kan begynde at beskytte os selv, ofte uden at være fuldt bevidste om det.
En leder, der frygter at miste kontrollen, kan eksempelvis begynde at detailstyre. En leder, der frygter at blive afvist, kan undgå at stille nødvendige krav. Og en leder, der er usikker på sin egen betydning, kan komme til at søge overdreven anerkendelse.
Det er ikke nødvendigvis manglende viden eller kompetence, der begrænser lederens handlemuligheder. Det kan også være forsøget på at beskytte noget, der opleves som personligt betydningsfuldt.
Denne sammenhæng er central i IMPAQ BraveMind.
2. Den simple model – fra behov til adfærd
Modellen illustrerer to overordnede udviklingsveje.
Når behovet opleves truet
Når et interpersonelt behov opleves truet, kan det aktivere ubehag eller frygt. Dette kan føre til beskyttende adfærd, hvor vi enten gør for meget eller for lidt af noget, der ellers kunne være hensigtsmæssigt.
Vi kan blive for kontrollerende, for tilbageholdende, for eftergivende eller for insisterende.
Fælles for disse reaktioner er, at vores adfærd risikerer at blive mindre fleksibel og mindre tilpasset situationens faktiske behov.
Når vi oplever grundlæggende tryghed
Når vi derimod oplever tilstrækkelig grundlæggende tryghed, bliver det lettere at forholde os åbent til situationen og vælge en passende adfærd.
Vi kan stille krav uden at blive unødigt hårde, lytte uden at blive eftergivende og udvise handlekraft uden at overtage andres ansvar.
Pointen er ikke, at vi skal være fri for frygt eller ubehag. Det afgørende er, at vi bliver bedre til at genkende og håndtere vores reaktioner, så de ikke automatisk kommer til at styre vores handlinger.
Modig adfærd handler derfor ikke om fravær af frygt, men om evnen til at handle hensigtsmæssigt, også når frygten er til stede.
3. Alsidig ledelsesadfærd – inspiration fra LVI
Et andet centralt inspirationsgrundlag er Leadership Versatility Index (LVI), udviklet på baggrund af Robert Kaplan og Robert Kaisers arbejde med ledelsesmæssig alsidighed.
LVI bygger på en væsentlig erkendelse: En leders styrker er ikke nødvendigvis hensigtsmæssige i alle situationer.
En styrke kan blive en svaghed, hvis den anvendes for meget.
En handlekraftig leder kan blive dominerende. En omsorgsfuld leder kan blive konfliktsky. En analytisk leder kan blive så grundig, at beslutninger forsinkes.
Omvendt kan en adfærd også blive uhensigtsmæssig, fordi den anvendes for lidt.
LVI introducerer derfor en vurdering af ledelsesadfærd, der skelner mellem tre niveauer:
- Undergjort adfærd: Når vi gør for lidt af noget, situationen kalder på.
- Passende doseret adfærd: Når vi anvender vores adfærd i en hensigtsmæssig balance.
- Overgjort adfærd: Når vi gør for meget af noget, som ellers kan være en styrke.
Alsidighed – eller versatilitet – handler om at kunne bevæge sig fleksibelt mellem forskellige og til tider modsatrettede måder at lede på.
Den dygtige leder skal eksempelvis både kunne være tydelig og lyttende, strategisk og operationel, beslutsom og undersøgende.
Det afgørende er ikke at finde én rigtig ledelsesstil, men at udvikle et bredt adfærdsrepertoire og kunne anvende det med den rette dosering.
Denne forståelse er integreret i IMPAQ BraveMind.
Men BraveMind tilføjer et særligt undersøgelsesfelt:
Hvad er det, der får os til at overgøre eller undergøre vores adfærd, selvom vi måske godt ved, at noget andet ville være mere hensigtsmæssigt?
Her bliver forbindelsen til vores interpersonelle behov, usikkerhed og frygt afgørende.
4. Frygt, mod og praktisk dømmekraft
Det tredje centrale fundament udspringer af IMPAQ's mangeårige arbejde med mod i ledelse og konsulentpraksis.
I bøgerne Frygtløs Ledelse (2016) og Den Modige Konsulent (2021) undersøger vi, hvordan frygt, usikkerhed og sårbarhed påvirker vores professionelle dømmekraft og handlemuligheder.
En grundlæggende pointe er, at udfordringen i ledelse sjældent alene handler om mangel på viden.
Mange ledere ved godt, hvad der vil være hensigtsmæssigt at gøre. De ved, at en vanskelig samtale skal gennemføres, at en konflikt skal håndteres, eller at en beslutning skal træffes.
Alligevel handler de ikke altid på deres viden.
Det skyldes blandt andet, at handlingen kan indebære følelsesmæssigt ubehag. Vi risikerer at blive afvist, miste anerkendelse, fremstå inkompetente eller skabe konflikt.
Når vi forsøger at undgå dette ubehag, kan vi komme til at handle på måder, der beskytter os selv, men ikke nødvendigvis gavner opgaven, relationen eller organisationen.
I IMPAQ BraveMind betragtes frygt derfor ikke som noget, der nødvendigvis skal fjernes.
Frygt og ubehag er naturlige menneskelige reaktioner, som kan give os vigtig information om, hvad der er betydningsfuldt for os.
Udfordringen opstår, når vores forsøg på at undgå ubehaget begrænser vores evne til at handle hensigtsmæssigt.
Mod handler om at kunne rumme det ubehag, som den nødvendige handling indebærer, frem for at lade behovet for at undgå ubehaget bestemme vores adfærd.
Det er netop her, den praktiske dømmekraft kommer i spil: Evnen til at vurdere, hvad situationen kalder på, og omsætte denne vurdering til handling – også når det er vanskeligt.
5. Hvad samler IMPAQ BraveMind?
IMPAQ BraveMind forener de tre perspektiver i én samlet forståelsesramme.
FIRO-teorien hjælper os med at forstå de interpersonelle behov, der kan ligge bag vores adfærd.
Forskningen i ledelsesmæssig alsidighed hjælper os med at forstå, hvordan vores adfærd kan være undergjort, passende doseret eller overgjort.
Og arbejdet med frygt, mod og praktisk dømmekraft hjælper os med at forstå, hvorfor vi ikke altid handler i overensstemmelse med det, vi godt ved er hensigtsmæssigt.
Tilsammen danner de grundlaget for fire centrale undersøgelsesspørgsmål:
- Hvilke interpersonelle behov har særlig betydning for min adfærd?
- Hvilke former for usikkerhed eller frygt kan blive aktiveret, når disse behov opleves truet?
- Hvordan kommer mine beskyttelsesreaktioner til udtryk i overgjort eller undergjort adfærd?
- Hvordan kan jeg udvikle en mere fleksibel, bevidst og modig måde at handle på?
Med selvvurdering og 360-graders feedback får testtageren mulighed for at undersøge både sin egen oplevelse af adfærden og den måde, andre oplever den på.
Formålet er ikke at sætte mennesker i faste kategorier eller definere deres personlighed.
Formålet er at skabe indsigt, refleksion og et bedre grundlag for at udvikle sin adfærd.
IMPAQ BraveMind skal i sidste ende bidrage til at styrke den praktiske dømmekraft – så vi ikke blot ved, hvad der er rigtigt at gøre, men også i højere grad formår at gøre det.
6. Testens faglige og videnskabelige status
IMPAQ BraveMind er udviklet med afsæt i etablerede psykologiske teorier, forskning i ledelsesadfærd og erhvervspsykologisk praksiserfaring.
Det er vigtigt at skelne mellem testens teoretiske grundlag og den empiriske dokumentation af selve måleinstrumentet.
At en test bygger på anerkendte teorier og forskningsbaserede perspektiver, betyder ikke i sig selv, at testens målinger er dokumenteret valide og reliable.
IMPAQ BraveMind er under udvikling og skal gennemgå yderligere psykometriske undersøgelser, herunder analyser af reliabilitet, faktorstruktur og forskellige former for validitet.
Indtil disse undersøgelser foreligger, skal testens resultater forstås som et struktureret afsæt for professionel refleksion, dialog og udvikling – ikke som endegyldige eller diagnostiske konklusioner om den enkelte.
Vi ønsker at være transparente om testens videnskabelige status og vil løbende offentliggøre relevant dokumentation, efterhånden som undersøgelserne gennemføres.
Teoretiske kilder og videre læsning
Interpersonelle behov og FIRO-teorien
- Schutz, W. (1958). FIRO: A Three-Dimensional Theory of Interpersonal Behavior.
- Schutz, W. (1994). The Human Element. Jossey-Bass.
- Maddocks, J. (2008). FIRO Theory: 50 Years of Emotional Intelligence.
Alsidighed og ledelsesadfærd
- Kaplan, R. E. & Kaiser, R. B. (2009). Stop Overdoing Your Strengths. Harvard Business Review.
- Kaplan, R. E. & Kaiser, R. B. (2013). Fear Your Strengths: What You Are Best at May Be Your Biggest Problem.
- Kaiser, R. B. & Sherman, R. A. (2025). Leadership Versatility: Measurement and Validation. Consulting Psychology Journal.
Frygt, mod og professionel dømmekraft
- Henriksen, M. N. & Lundby, T. (2016). Frygtløs Ledelse – Håndtér din frygt, og styrk din autenticitet. Dansk Psykologisk Forlag.
- Henriksen, M. N., Leicht, C., Lundby, T. & Jølberg, K. L. (2021). Den Modige Konsulent – Hvordan du forvalter din frygt, forløser dit potentiale og styrker samarbejdet med dine kunder. Dansk Psykologisk Forlag.